Introducerende kursus til Stephen Porges Polyvagale Teori

Introducerende kursus i Dr. Stephen Porges Polyvagale Teori, Vagus nervens funktion og Sam-regulering.
Hvordan kan denne viden og indsigt implementeres i terapeutisk og sundhedsfaglig praksis.

Tilmeld dig her

Afholdelsessted

Marienlyst Strandhotel
Ndr. Strandvej 2, 3000 Helsingør

Pris

2.250 kr. ekskl. Moms
NB. Faktura udsendes først tidlig januar 2022.

Underviser:
Ingelis Arnsbjerg. Aut. ergoterapeut specialiseret i sanseintegration og sensorisk bearbejdning.

Datoer og varighed:

Fredag D. 09 Marts 2022 kl. 10-17 (tilmeldingsfrist D. 05.03.2022)

Deltager kvalifikationer:
Fagprofessionelle med sundhedsfaglig, psykologisk, pædagogisk eller terapeutisk baggrund.

Kursusgebyret dækker:

  • Powerpoint og øvrigt kursusmateriale, som printes af deltagerne eller medbringes på computer eller tablet.
  • Forplejning på kursusdagen. Let morgenmåltid, Formiddagssnack, frokost inkl. Thoreauvand samt eftermiddagssnack.
  • Kaffe, Perchs te, isvand, juice og frisk frugt hele dagen.

Forplejning på kursusdagen:
Let morgenmåltid, Formiddagssnack
Frokost inkl. Thoreauvand samt eftermiddagssnack
Kaffe, Perchs te, isvand, juice og frisk frugt hele dagen.

Bindende tilmelding.
I tilfælde af kursets aflysning grundet eventuel genindførelse af pandemi restriktioner, vil kursusgebyret ikke blive tilbagebetalt, men kurset vil blive udskudt og afholdt på Marienlyst Strandhotel indenfor 6 måneder fra oprindelig kursusdag.

Marienlyst Strandhotel i Helsingør.
Marienlyst er et attraktivt Strand- og konferencehotel meget smukt beliggende lige ud til Øresund.
Marienlyst er i 2019 og 2020 kåret som Danmarks bedste møde og eventsted (bedømt på bedste mødekoncept, bedste lokaler, bedste beliggenhed og gastronomisk niveau).

Adresse: Marienlyst Strandhotel Ndr. Strandvej 2, 3000 Helsingør. Tlf. 492140.
Mail : hotel@marienlyst.dk www.marienlyst.dk

  • Få indsigt i Dr. Stephen Porges neurovidenskabelige teori, som underbygger menneskets behov for tryghedsfølelse, forbundethed og social engagering.

  • Hvordan kan du som professionel fremme tryghedsfølelse og indre ligevægt i urolige nervesystemer med afsæt i den Polyvagale Teori?

  • Lær at anvende konkrete metoder til stimulering af Nervus Vagus. Nerven som fremmer indre ro og balance, social engagering og restitution.

  • Vagus stimulation kan skabe en positiv forskel for dine klienter, patienter eller borgere og kan anvendes af dig selv med omsorg for dit eget nervesystem.

Introduktion til kursusdagen:
Dette kursus formidler vigtig viden for alle professionelle, som yder en indsats for børn, unge og voksne.
Som professionelle indenfor det sundhedsfaglige, terapeutiske og pædagogisk- psykologiske område arbejder vi med børn, unge og voksne, som har udviklingsmæssige udfordringer, forstyrrelser eller diagnoser, som kan føre til et øget alarmberedskab i nervesystemet.
Corona tiden har tilført yderlige stress og usikkerhed for os alle, men i særdeleshed for små og voksne borgere med særlige behov.
Den internationalt anerkendte Psykiater og Neurofysiolog Stephen Porges, har forsket i mere end 40 år i menneskets fysiologiske tilstande, og hvilken indflydelse og betydning disse tilstande har for menneskelig adfærd, for at kunne engagere sig socialt, og indgå i kommunikation og samspil med andre.
De indre fysiologiske tilstande i det Autonome Nervesystem har markant betydning for udbyttet af samtaler og terapi, grundet tilstandenes påvirkning af sensorisk bearbejdning, koncentration og opmærksomhed.
Teorien har stor betydning for vores forståelse af mekanismerne i det Autonome Nervesystem i relation til stresstilstande, belastningsreaktioner, sensoriske bearbejdningsforstyrrelser.
Teorien belyser ikke mindst vigtigheden af at fremme en tilstand af tryghed og sikkerhed under samspil og kommunikation, og i særdeleshed hos mennesker med sårbarhed.
På kurset gennemgås Dr. Porges Polyvagale Teori, Neuroception, Vagus nervens funktion og mekanismerne bag sam-regulering.
Denne vigtige viden kan anvendes direkte i vores kontakt til og behandling af klienter, patienter og borgere.
På kurset afprøves konkrete metoder til Vagus nerve stimulation, som kan nedregulere urolige nervesystemer og stress tilstande hos dine klienter, patienter eller borgere.
Der sættes også fokus på dit eget nervesystems behov, og på hvordan Vagus nerve stimulation også kan anvendes af os professionelle, så vi kan regulere os selv forud for og efter klientkontakt.

Kursets indhold:

  • Gennemgang af Dr. Stephen Porges Polyvagale Teori. 
  • Neuroception- nervesystemets radar.
  • Vagus nervens forskellige funktioner.
  • Fokus på egenomsorg for professionelle og på vore egne nervesystemers behov.
  • Hvordan kan vi som professionelle blive mere bevidste om vore egne indre tilstande? 
  • Hvilke faktorer kan påvirke det Autonome Nervesystem og dermed vores indre fysiologiske tilstande?
  • Eksempler på metoder til stimulation af Vagus nerven, som kan fremme aktivitet i det Parasympatiske Autonome Nervesystem og give indre ro og balance i nervesystemet.
  • Ydre regulering og sam-regulering kan grundlægge og udvikle evne til selvregulering. 
  • Kort introduktion til Stephen Porges lydterapeutiske metode Safe and Sound Protocol (SSP), som kan reducere lydfølsomhed, fremme socialt engagement og afstemme det Autonome Nervesystem til bedre balance.
  • Hvordan kan vi implementere en ”Polyvagal tilgang” i vores arbejde med vores klienter, patienter eller borgere, samt i samarbejdet med forældre og andre pårørende?

Ingelis Arnsbjergs faglige baggrund:
Ingelis Arnsbjerg er privatpraktiserende ergoterapeut for børn, unge og voksne og har autorisation i Danmark og i USA.
Ingelis er på 23 år indehaver af virksomheden Sans og Samling med behandlingsfaciliteter i Nødebo.
Ingelis har specialiseret sig i sensoriske bearbejdnings forstyrrelser gennem ansættelser på børnehospitaler, specialskoler/børnehaver i Danmark og i USA, og har gennemgået universitetsstudier i USA.
Ingelis afholder kurser og foredrag for forældre, terapeuter og sundhedsfaglige professionelle omhandlende børn, unge og voksne med sensoriske bearbejdnings forstyrrelser og deres sansemotoriske behov.
Ingelis er siden 2015 Formand for Bestyrelsen i Ergoterapi Fagligt Selskab for Børn og Unge under Ergoterapeutforeningen.

Mulighed for overnatning på Marienlyst til specialpris:

Hvis du ønsker at overnatte på Marienlyst kan du som kursusdeltager få specialpris på enkeltværelse: 1.025 kr. (Superior) og 1.325 kr. (Superior Seaview) med stor lækker morgenbuffet, samt adgang til Marienlyst Strand Spa og sanserum mellem kl. 06.00- kl. 09.00 på bliver og på afrejsedagen.

Benyt bookinger. 81448
Send en mail til Konferencechef Trine Møller Lærke tml@marienlyst.dk med følgende informationer:
Reference til bookingnummer for det pågældende kursus 81448 + Kursets navn + dato /datoer for overnatning.

  • Virksomhed eller arbejdsplads (om dette ønskes på fakturaen)
  • Dit fulde navn
  • Adresse: privat eller arbejdsplads
  • Postnummer og by
  • Telefonnummer
  • E-mail
  • Evt. EAN nummer, hvis der skal betales via EAN.

Denne hjemmeside benytter cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse. Læs mere